Skip to content

Avon Protection fremviser verdensførende CBRN-åndedrætsværn og -tjenester på Defexpo 16

Avon Protection fremviser verdensførende CBRN-åndedrætsværn og -tjenester på Defexpo 16

Avon Protection fremviser verdensførende kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear åndedrætsbeskyttelse samt tjenester på Defexpo 16

Standnummer - Hal 10, stand 10.4.2

Avon Protection fremviser sit verdensførende udstyr og sine tjenester inden for kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear åndedrætsbeskyttelse sammen med argus-serien af termiske kameraer på Defexpo 2016.

Avon Protection er verdensførende inden for åndedrætsværn (RPE) og tjenester og leverer komplette løsninger til land-, luft- og søbaseret personale i over 60 lande verden over.

“Defexpo er den ideelle platform til at præsentere vores udvalg af CBRN-åndedrætsprodukter, tjenester og termiske kameraer,” forklarer Nick Primavesi, salgsdirektør for Asien hos Avon Protection. “Vores produkter opfylder kravene i den indiske forsvarssektor, og denne udstilling er det ideelle sted at mødes og dele viden.”

Nick fortsætter: “Vores produkter udvikles i tæt samråd med slutbrugerne som svar på meget strenge krav. Vi bestræber os konstant på at opfylde vores kunders behov, hvilket betyder, at innovationen er løbende og hele tiden under forandring.”

Avons komplette løsninger til det skiftende trusselsmiljø

Hos Avon ved og forstår vi, hvilke trusler der findes i dag, og hvad de betyder for fremtiden. Det seneste årti har tydeligt vist, at truslernes karakter mod den internationale sikkerhed har ændret sig markant. Som svar på dette har vi udvidet vores tilbud for at levere skræddersyede, trusselsfokuserede sikkerhedsløsninger fra ende til anden, understøttet af ekspertanalyse, innovation og operationel erfaring. Rådgivning og støtte til skræddersyet analyse før hændelser og trusselsanalyse, håndtering af hændelser samt genoprettelse af “business as usual” kombineres med vores verdensførende CBRN-produkter og ekspertuddannelse.

Verdensførende CBRN-produkter udstillet

Vores pålidelige åndedrætsmasker i 50-serien er standardudstyr for det amerikanske militær og andre højt ansete specialiserede myndigheder verden over og opfylder både CE- og NIOSH-specifikationerne for gasmasker og åndedrætsudstyr. FM53/CSPAPR/ST53 Combination Unit Respirator System vil kunne demonstreres på Avons stand.

Den nye Avon CSPAPR™ er den nyeste generation af CBRN Powered Air Purifying Respirator (PAPR), der er designet til brug i Combination Unit Respirators (CURs). Muligheden for at ændre beskyttelsesniveauet afhængigt af truslen giver brugeren længere anvendelsestid og sikrere drift. Avon CSPAPRs lavprofildesign giver integration i bedste klasse med selvforsynede åndedrætsapparater og medfører lavere vægt og mindre størrelse sammenlignet med andre systemer. Den hurtigudløsende masketilslutning anvender slange med knusningssikker teknologi og omfatter en enkelt drejevælger, der gør det muligt for brugeren at vælge alle beskyttelsestilstande med én enkel handling. De valgfri, automatiske filterdæksler er lettere og mindre end tidligere udstyr og lukker PAPR-filtrene for at beskytte mod ekstreme miljøer, når systemet anvendes i SCBA-tilstand.

Argus termiske kameraer udstillet

Avon Protections argus-termiske kameraer har været anvendt af den indiske flåde i over 20 år.

Vores kameraer af typen P og TT anvendes også af indiske sikkerheds-, retshåndhævelses- og grænsepatruljemyndigheder til perimeterovervågning og identifikation af potentielle trusler.

Vores kameraer er afprøvet i felten og leverer pålidelige termiske billeder til detektion, identifikation og genkendelse. De er lette nok til at blive båret under rutinepatruljer og alsidige nok til at redde liv på tværs af operationer.

argus-kameraet af typen P er ideelt til sikkerhedspatruljer på steder af høj værdi såsom lufthavne og flyvestationer, olieraffinaderier og minedrift, kritisk national infrastruktur samt nukleare, militære og efterretningsmæssige anlæg. Kameraet kan hjælpe patruljer med hurtigt at opdage potentielle trusler, identificere truslens karakter og understøtte afværgeoperationer gennem optagelse af billeder i høj kvalitet.

TT-kameraet er ideelt til støtte for smuglerbekæmpelse og kontrolposter for køretøjer. Kameraets dynamiske software til termisk detektion, identifikation og genkendelse gør det muligt for operatøren hurtigt at identificere ændringer i varmesignaturer, f.eks. fra skjulte hulrum, ændringer i materialer eller skjulte personer. Når TT-kameraet anvendes som hjælpemiddel ved eftersøgning, kan det bruges til at identificere skjulte anordninger, skjulte våben eller mistænkelig aktivitet.

Previous Article
Det nye argus® Mi-TIC S-varmekamera går live
Next Article
Avon Protection fortsætter med at levere CBRN-åndedrætsværn til det amerikanske forsvarsministerium via en ordre på 42 mio. $