Avon investerer i innovation inden for livsstøtteudstyr til undervandsbrug
VR Technology glæder sig over at kunne meddele, at virksomheden pr. 26. april 2013 blev en del af Avon Protection under Avon Rubber p.l.c.-koncernen.
Med over 120 års erfaring er Avon Rubber en innovativ ingeniørkoncern, der specialiserer sig i teknologi til åndedrætsværnssystemer til beskyttelses- og forsvarsmarkedet samt i forbrugsvarer til mejerimarkedet under deres eget Milkrite-brand.
Avon investerer betydeligt i forskning og udvikling og designer, tester og fremstiller specialprodukter fra en række lokaliteter i USA og Storbritannien. Virksomheden er anerkendt som global markedsleder.
Avons opkøb af VR Technology ses som en betydelig styrkelse for begge virksomheder og for fremtiden inden for livsstøttesystemer til brug på land og under vand.
Kevin Gurr fra VR Technology sagde: »Dette er en fantastisk mulighed for os alle hos VR Technology, og noget, vi ser frem til at føre videre sammen med teamet hos Avon. Vi vil søge at udnytte vores styrke inden for nøgleteknologier til at ekspandere på de globale militærmarkeder, men også gøre brug af kombinationen af Avons forsknings- og udviklings- samt marketingkompetencer, vores innovation inden for livsstøttesystemer og vores eksisterende samarbejde med AUP/Hollis om vores sportsproduktserie for at udvide salget og servicen på fritidsmarkedet gennem betydelig produktudvikling.«
Avon vil fortsat støtte og udvide VR Technologys kundebase inden for fritidsmarkedet samt virksomhedens eksisterende forbindelser med Oceanic/Hollis i USA.
Peter Slabbert, administrerende direktør hos Avon, sagde: »Vi er begejstrede over at have VR Technology med om bord og byder hele teamet velkommen. Avon Protection har tidligere udviklet sig fra landstyrker til luftfart, og denne udvikling inden for undervandsområdet er meget spændende for os alle.«